top of page

VORES VISION

ODS ARKITEKTER

Odsherred Arkitekter er mere end blot et arkitektfirma. Vi har en holistisk tilgang, der tilgodeser både de menneskelige behov og det skabte miljø. Vi tror på, at god arkitektur er afgørende for vores trivsel som individer, og dette afspejles i alle aspekter af vores arbejde.

Fra tilførslen af dagslys til skabelsen af rummelighed, fra adgang til det fri til valget af materialer og farver - hver eneste detalje i vores projekter er omhyggeligt gennemtænkt for at skabe en helhedsoplevelse, hvor form og funktion forenes i harmoni. Vi stræber efter at tilbyde løsninger, der giver mening for vores bygherre, selv når livet er under konstant forandring.

Vores arkitektur udspringer af den nordiske modernisme og gamle håndværkstraditioner, især træhusbyggeri. Vi har valgt træet som det bærende materiale i vores huse og lægger stor vægt på bæredygtighed i vores projekter. Som rådgivere, er vi bevidste om, at oplyse vores bygherre om dette, så vi i fællesskab kan træffe de rigtige, bæredygtige valg af materialer, løsninger og arkitektur.

Hos Odsherred Arkitekter tror vi på en individuel tilgang. Vi forstår, at hver bygherre er unik, og derfor en tæt medspiller i projektet. Vi indgår i en positiv dialog fra start til slut og er reflekterende, opmærksomme og lyttende til vores bygherres ønsker, visioner, drømme og ikke mindst budgettet for deres nye hus/ anneks.

Vores arbejdsproces er kort og struktureret, med fokus på tæt samarbejde med vores kunder. Fra det første møde på grunden til udarbejdelsen af projektplan, skitseprojekt, myndighedsprojekt og det endelige hoved- og udbudsprojekt. Undervejs er vores kunders godkendelse afgørende i hver fase af processen.

Med til sammen mere end 60 års erfaring i arkitektfaget er Odsherred Arkitekter drevet af passion, professionalisme og et dedikeret ønske om at opfylde vores bygherres behov og forventninger. 

OM ODS ARK

Odsherred arkitekter er grundlagt af Arkitekt MAA Nils Andersen og Arkitekt MAA Thomas Knudsen. Vi er begge uddannet tømrere, har byggeteknisk uddannelse fra Byggeteknisk Højskole i København og uddannet arkitekter fra Det Kongelig Danske Kunstakademi I København med speciale i bygningskunst.
I vores tid som håndværkere, har vi begge arbejdet med mange former for træhusbyggerier. Det at bygge selv er noget, vi stadig gør, da det giver os stor glæde og samtidigt er vigtigt for os, at holde fast i håndværket.
I forbindelse med udarbejdelse af vores projekter, kan vi f.eks. godt finde på at bygge en mockup af en tagfods detalje eller lignede, så vi er helt sikre på, at vores arkitektur og koncept kan udføres ved opførelsen af huset, da djævlen ofte ligger i detaljen.
Vi er bevidste om at tegne huse, der arkitektonisk og byggeteknisk kan holde til det danske klima. Odsherreds arkitekters fornemmeste opgave er, at arbejde med arkitektur så det giver mening for bygherre. De fleste mennesker oplever måske kun èn gang i livet at bygge et hus til sig selv. Derfor møder vi dig med respekt og ydmyghed, for at give den bedste mulige rådgivning og vejledning til dit projekt.

PROCES

Hos Odsherred Arkitekter arbejder vi ud fra filosofien, at enhver bygherre er unik og en tæt  medspiller under projektet. Vi indgår i en positiv dialog fra start og til slut.
Det er derfor vigtigt for os at være åbne og imødekommende overfor bygherres ønsker, visioner, drømme, samt ikke mindst budgettet for, hvordan deres nye hus skal tage sig ud.
Der kan for eksempel være særlige forhold på grunden, som har betydning for bygherre. Det kan være et kig til skovbrynet, en strandeng eller havet.
Et sådant kig / motiv vil blive udslagsgivende for arkitekturen og placeringen af det nye hus på grunden.
Hos Odsherred Arkitekter vil vi ligeledes spørge ind til husets størrelse, antal værelser osv.
Disse indledende samtaler er vigtige, for at give jer de bedste forudsætninger for den videre proces, og for at træffe de rigtige valg og beslutninger i forløbet.
 
I nogle tilfælde har bygherre et eksisterende hus, hvor spørgsmålet er, om det skal rives ned, bygges om eller til?  Det er spørgsmål, vi altid vil gå i dialog med bygherre om, da det ofte er forbundet med store følelser, hvis huset har været i familiens eje gennem generationer.
Det er vigtigt for Odsherred arkitekter, at rådgive vores bygherrer , så de kan træffe de rigtige valg.
 
Processen vi arbejder efter hos Odsherred arkitekter er kort:

  • Første møde foregår på grunden, så vi sammen kan fornemme grundens topografi, beplantning og ikke mindst hvordan dagslyset / sollyset opfattes.

  • Herefter udarbejder vi et oplæg til en projektplan, som fremlægges og gennemgåes for bygherren.

  • Herefter afventer vi bygherres godkendelse af projektplanen

  • Efter godkendelsen vil Odsherred arkitekter starte projektet op med udarbejdelse af skitseprojektet, myndighedsprojektet, hoved- og udbudsprojekt samt overslag/budget. 

 
Alle faser udarbejdes i tæt dialog med vores bygherre. Hver fase godkendes af bygherren før næste fase sættes i gang.

IMG_3381(1).jpeg

PROFIL

Hos Odsherred arkitekter tror vi på, at god arkitektur, er et afgørende element for, at vi som mennesker og individer, trives med at opholde os i de huse, hvor vi skal leve og bo.
Hvad enten det gælder:

  • tilførsel af dagslys,

  • rumlighederne i huset,

  • adgang til det fri,

  • valg af materialer og farver

 

Ovenstående er med til at give en helhed, hvor form og funktion går op i en højere enhed.
Den arkitektur, vi foreslår, skal give mening for vores bygherre, der skal bo i vores huse. 
Kort og godt, vil vi efterlade bygherre med oplevelsen af, at de opholder sig et helt særligt sted, når vi har tegnet og bygget deres hus.
 
Vores arkitektur udspringer af den nordiske modernisme, hvor udgangspunktet ligger i
enkeltheden, nøjsomheden og roen. 
En arkitektur som findes i den moderne nordiske arkitektur og i de gamle håndværkstraditioner for blandt andet træhusbyggeri.
En tradition der understøtter følelsen af samhørighed med det enkelte menneske og omgivelserne, de har valgt at leve i.
 
Vi har valgt træet som det bærende materiale i vores huse, fordi vi lægger stor vægt på at tænke bæredygtighed ind i vores projekter. Som rådgivere er vi bevidste om at oplyse vores bygherre om dette, så vi i fællesskab  kan træffe de rigtige valg af materialer, løsninger og arkitektur. Det gør vi bl.a. ved ,at vi indtænker de klassiske, nordiske træsorter som Gran, Fyr og Douglas, der alle vokser i Danmark og Skandinavien

bottom of page